Infobrev – marts/april

Tagprojektet

Som foreningens beboere nok har bemærket, så er tagprojektet og tilhørende vedligeholdelsesarbejder nu for alvor skudt i gang, og stilladser skyder op langs både vej- og gårdfacader på ejendommen, ligesom nogle beboere vil have oplevet at få vinduer renset ned allerede. Tagprojektet udsender snart nyt infobrev hvor de næste skridt i processen med udskiftning af tag og andre arbejder vil blive gennemgået.

Bestyrelsen skal gøre opmærksom på, at gården er at betragte som en byggeplads i den tid tagprojektet står på. Det betyder, at man kraftigt skal overveje, hvad man bruger gården til, fx at lade barnevogne med sovende børn stå i gården. Bestyrelsen skal også henstille til, at børn ikke render rundt på stilladser.

Generalforsamling

Årets ordinære generalforsamling finder sted d. 2. maj 2012 i Kulturhuset på Bryggen. Indkaldelse til generalforsamling samt tilhørende materiale vil blive udsendt i løbet af uge 16.

Husorden

Bestyrelsen skal kraftigt henstille til, at man ikke smider cigaretskodder ud af vinduet og ned i gården eller ud på vejen. Det burde ikke være nødvendigt at forklare hvorfor, man ikke skal smide endnu tændte cigaretstumper væk på den måde.

Bestyrelsens gang

Bestyrelsen har i marts og april især brugt meget tid på foreningens årsregnskab og øvrige forberedelser til generalforsamlingen. Arbejdet har været omfattende i år og har trukket ud, hvilket er årsag til det sene tidspunkt for årets generalforsamling. Derudover har der været brugt en del tid på tagprojektet i form af kvalitetssikring/implementering af første etape samt information til beboerne.