Status på vaskeri og sikkerhedsdøre 2
Sikkerhedsdøre
Som I har bemærket, er udskiftning til sikkerhedsdøre blevet forsinket.
Det er der flere årsager til:
- For at få det bedste resultat, er profilering på prøvedøre udskiftet.
Der var forkerte afstande på øverste felt til toppen af dørene.
Rådgiver har udarbejdet specifikation af profilering til fabrikering. - Opfølgning på sammenlagte boliger har taget længere tid end forventet.
2. runde af blanketter er returneret − med enkelte hængepartier. - Opstartsdato forventes først om 4-6 uger.
Vaskeriet
Arbejdet med udvidelse, renovering og udskiftning af vaskeriet er beklageligvis også blevet forsinket.
- I første omgang ventede vi på byggetilladelsen.
- Da arbejdet i varmecentralen var begyndt, blev der konstateret asbestforurening. Asbestsaneringen er foretaget ad flere omgange, og har forsinket arbejdet yderligere. Det har medført forhandlinger om økonomien omkring forsinkelse hos entreprenøren.
- Arbejdet er genoptaget.
- Vaskeriet forventes at blive lukket i denne uge.
- Der vil blive opsat en vaskecontainer ude på gaden, så der stadig er mulighed for at vaske. Det er dog med en mere begrænset kapacitet end vaskeriet.
- Der vil snarest blive udleveret vaskebrikker til containeren, som bliver omdelt i jeres postkasser.