Brændfarlige beklædninger
Brandfarlige beklædninger må ikke opsættes på vægge eller lofter.
Det er andelshaverens ansvar, at der ikke er installeret ulovlige, brandfarlige beklædninger i egen lejlighed.
Før 1972 brugte nogle beboere Cellutexplader som isolerende beklædning på lofter og vægge. Det er bløde plader, fremstillet af træfiber, og de kendes også som bløde opslagstavler, hvor opslag blev fastgjort med tegnestifter og knappenåle.
Celutexpladerne er for mange år siden blevet opsat af tidligere beboere i ejendommen for at isolere mod kulde eller i forbindelse med sænkning af lofter. De er hovedsageligt konstateret i 5. salslejligheder under taget.
Det er i dag ikke lovlige at opsætte disse, men er de opsat før 1972, er de fortsat lovlige at have siddende. Men da Cellutexpladerne nemt kan antændes ved åben ild, og de kan danne grobund for vækst af skimmelsvamp bag pladerne, anbefaler bestyrelsen beboere med Celutexplader at nedtage disse.
Tilskud til fjernelse af Cellutexplader
Bestyrelsen har igennem mange år ydet tilskud til nedtagning af Cellutexplader og stillet krav om, at de skulle nedtages ved salg af lejligheder.
Tilskuddet udgør 1.500 kr. for nedtagning af Cellutexplader på loft og 500 kr. for nedtagning på væg. Den enkelte lejlighed kan maksimalt få 2.000 kr. i tilskud til nedtagning af pladerne (marts 2021).
Tilskuddet udbetales kun såfremt alle brandfarlige plader nedtages i boligen. Du kan søge tilskuddet, hvis din brandfarlige beklædning er Cellutexplader, og hvis de er fra før andelsforeningen blev stiftet i 1995.
Er du i tvivl, om du har Cellutexplader i din lejlighed, kan du aftale tid for besigtigelse med ejendomskontoret. Ønsker du at søge tilskuddet, skal du under alle omstændigheder kontakte ejendomskontoret, inden du nedtager pladerne.