Husorden

Som andelsboligforening er vi fælles.

I fællesskab har vi også et individuelt ansvar for, at vores forening fungerer.
Og for at fungere – ikke mindst fordi vi er mange i huset – er det naturligt og nødvendigt at have nogle fælles spilleregler.

Der skal være plads til alle, og selvom vi alle er forskellige med individuelle behov, deler vi stadig vægge, trappeopgange og gård. Vi bor fx i en ældre bygning, hvor væggene er tynde, der generelt er meget lydt. Her er det af stor betydning, at man som nabo tænker over, hvordan ens gøren og laden kan påvirke andre. Et godt fælles liv gør det i det hele taget nødvendigt at appellere til tolerance og respekt beboerne imellem, og til overholdelse af den til enhver tid gældende husorden der følger af foreningens vedtægter (§13).

Husordenen indebærer generelt, at det ikke er tilladt at opføre sig på en måde, der er direkte til gene for andre beboere, jf. de nedenfor nævnte bestemmelser i husordenen. Dette gælder særligt, hvis en sådan opførsel antager karakter af chikane.

Herudover gælder de enkelte punkter i husordenen, nævnt nedenfor, og husk: Husordenen er et led i bestræbelserne på at skabe at et godt fælles klima, god ro og orden beboerne imellem – og holde ejendommen og fællesarealerne i pæn stand, så vi i sidste ende også holder boligafgiften lavest mulig. Der skabes tryghed og tilfredshed, hvis alle erkender nødvendigheden af at tage hensyn til hinanden.

Her kan du downloade AB Ingolfs husorden

Senest revideret

1. juni 2021

Forside af husorden