Overdækket gård på vej
Sommer hele året: Klimaanlæg skal sikre fast temperatur på 25º.
Bestyrelsen har besluttet at bruge 21,6 millioner kr. på at få glasoverdækket gården og købe fire store klimaanlæg. Alle gårdens vægge beplantes med grønne slyngplanter og eksotiske blomster arrangeret i farvetemaer.
Overdækning og klimaanlæg betyder, at vi kan være ude hele året.
Selvfølgelig bliver det derfor ikke længere muligt at grille i gården 🙂
Vi har været så heldige, at ZOO vil låne os cirka 100 store og farvestrålende sommerfuglearter fra Amazonas jungle − lige som vi forventer at kunne købe 50 sangfugle fra Randers Regnskov. På grund af vores husorden vil der ikke være gående dyr i gården.
Omkostningerne gør, at boligafgiften for en 2-værelses forventes at stige med kr. 815 om måneden − og det dobbelte for en 4-værelses.
Til at udføre overdækningen er valget faldet på entreprenøren RANSLIRPA, og arbejdet vil gå i gang 1. april.